Album anmeldelse:

Så er der landet en fin anmeldelse fra GAFFA:

Johan Olsen synger for i forvitret sange

AF JAN OPSTRUP POULSEN

Når man lytter til teksterne på Balancerer på virkelige hændelser, forstår man til fulde, at musiker Jacob Duus og sanger Johan Olsen har fået lyst til at sætte musik til Frank Axelsens digtsamling af samme navn. Digte, der er skrevet af et mere end almindeligt skrøbeligt sind med psykiske diagnoser. Men digte, der også tager afsæt i dagligdagens liv og ikke mindst, når det så kører skævt. Det er stærke billedrige digte, der prikker venligt til virkeligheden og sætter nye perspektiver på den.

.., på trods af et lidt tungt elektronisk lydspor undervejs, står sangene skarpe på et album, hvor man vitterlig bliver belønnet ved at lytte.

Jan Opstrup Poulsen / GAFFA

Musikken er skrevet af Jacob Duus og Kåre Jacobsen, og Johan Olsen fra Magtens Korridorer synger for med vanlig fasthed i stemmen. Det musikalske spor er en let elektropop med et anstrøg af 90’erne med fængende omkvæd og sikre melodilinjer. Musikken er på den måde den lyse side i enrække sange, der ellers befinder sig ude i de kringlede kroge af sindet. Det resulterer så i en række stærkt livsbekræftende sange, fordi Frank Axelsens tekster har knivskarpe snapshots af livet.

Albummet starter alvorstungt med ”Begyndelsen”, hvor der sværmes om en nødvendig begyndelse, der ikke lige er i sigte midt i en psykose. En hård og brutal tekst, hvor hovedpersonen er pinlig bevist om situationen. Det fortsætter i en ”Lydløs atomsprængning”, hvor titlen siger det hele, og sangen får et godt skud energi af en fremadstormende melodi. Man fornemmer sprængningen inde i hovedet.

Johan Olsen er ikke kendt for at fedte med sin vokal, og det har også krævet noget af sangeren at tøjle vokalkraften i en række sange, der har så uendeligt meget på hjerte. Det gør han til gengæld på en måde, der viser både respekt og forståelse for teksterne, og i en ”Sommerdag” bliver det både ømt og rørende på albummets smukkeste sang.

Musikalsk spiller det på ”Mikroklima”, som indfanger sangens klaustrofobi og desperation, hvor de lette synthflader læner sig op ad en stærk basgang. Pop, når det er ukompliceret, men til en kompliceret sang. I det hele taget en stærk melodi.

Balancerer på virkelige hændelser formår at transformere digtene til sangtekster med stærkt poetiske omkvæd. Og teksterne er fyldt med små poetiske åbenbaringer, som i ”Tæt regn” med omkvædet ”En nat for længe siden/sku’ der ikke andet til/end en virkelig tæt regn/for at blive lykkelig”. Smukkere kan det vist ikke siges.

Og på trods af et lidt tungt elektronisk lydspor undervejs, står sangene skarpe på et album, hvor man vitterlig bliver belønnet ved at lytte.

Lyt selv her:
https://open.spotify.com/album/4CWFNdrHaKERHQlwRG2W0X?si=X_DmC_x-RWOpTumiwrWoJg